Vi er som tidligere nævnt begge uddannede zoologer med mange års gang på Zoologisk Museum, København. Peter har under sin ph.d. og sin senere forskning arbejdet med genetik og evolution hos hvirveldyr, mens Lotte har arbejdet med større pattedyr, specielt deres adfærd og fødebiologi.

Vores baggrund har medført, at vi i vores private arbejde med burmeserne er fortalere for visse tilsyneladende kontroversielle synspunkter. For det første mener vi, at det avlsforbud, der hyppigt pålægges killingekøbere, ikke blot er urimeligt formynderisk overfor køberne, men også skadeligt for racen. Det aktive genmateriale – den såkaldte effektive populationsstørrelse – er så begrænset hos de ”små” katteracer, at man for at undgå indavlsdepression bør opfordre til et mere koordineret avlssamarbejde. Samarbejdet bør dels sikre, at der ikke parres for ivrigt mellem beslægtede katte, samt at katte ikke udelukkes fra avlen, allerede inden de er flyttet hjemmefra – enten på baggrund af forbud eller tidlig neutralisering.

Vi mener, at det med den rette ekspertbistand omkring udvælgelse af hankat er til fordel for alle, at killingekøbere med trang til opdræt kan trække et kuld eller to på deres katte. Dette forudsætter naturligvis, at der findes en tilstrækkelig egnet hankat at parre med. Hvis ikke, bør parring ikke tillades. Kort sagt, er vi fortalere for et lidt mere kontrolleret opdræt, hvor der til gengæld ikke er katteejere, der pr. automatik udelukkes fra avlen.

Vi er derudover fortalere for, at man indfører avlsgodkendelse af de enkelte katte. Ikke nødvendigvis hvad angår eksteriør (hvilket kræver en særdeles kompetent dommerstand), men i høj hvad angår sundhed. Det må være i alles interesse, at der kun avles på sunde dyr. Ellers ender racekattene på sigt med samme problemer som racehundene.

Til slut skal det nævnes, at vi gerne sælger killinger til familier, der lader kattene få adgang til den frie natur. En burmeser er en kat som alle andre, og de adfærdsmæssige fordele ved at kunne bevæge sig frit opvejer i vore øjne risikoen for trafikdrab. Når dette er sagt, mener vi dog ikke, burmesere på nogen måde mistrives ved at blive mere begrænset i deres færden, eksempelvis via hegn om haven eller som lejlighedskatte. Vi mener til gengæld, at det er en beslutning, der skal træffes af killingekøberne og ikke os.