


Troja (officielt kaldet DetVarKattens Aster) er datter af vores første avlskat Nugga (Chagalls Hassel) og er blevet hos os i katteriet. Egentlig havde vi bestemt os for en anden killing fra kuldet, men Trojas farve og type overbeviste os om, at hun var den rette killing til vores fremtidige avl.
Troja er en meget smuk og kvik lille kat, der opfører sig præcis som en burmeser hør og bør. Hun er meget kærlig og kontaktsøgende og placerer sig med største selvfølgelighed på skødet af alle, der sætter sig ned. Hendes pels er chokolade, men meget lys og blød som silke.
Troja er meget dumdristig og kommer hyppigt galt af sted. Hun har en stor forkærlighed for børnenes strømper og vanter, der ofte bliver fundet gennemhullede bag sofaen.
Troja er testet fri for GM2 Gangliosidose og har fået tre kuld killinger. Hun er nu steriliseret og bliver hos os som hyggekat og legetante.